Menu

Bliv Frivilling i TGB

image

💛🖤 Bliv en del af fællesskabet i TGB – vi har brug for DIG! 🖤💛

Toreby-Grænge Boldklub er i vækst – både på og uden for banen – og derfor har vi åbnet en helt ny side, hvor du kan melde dig som frivillig. Uanset hvem du er, eller hvor meget tid du har, kan dine kræfter gøre en kæmpe forskel.

I TGB bruger vi alle hænder. Hos os tæller hver eneste indsats, og du behøver ikke have særlige forudsætninger eller erfaring. Du skal bare have lysten til at bidrage til det fællesskab, som holder klubben kørende året rundt.

Der er opgaver for enhver smag – blandt andet:

  • At skabe hygge i cafeteriet på kampdage

  • At sørge for, at banen og klubhuset altid er klar (småreparationer, toiletfix, oprydning osv.)

  • At køre en tur på genbrugspladsen

  • At træne et hold eller være holdleder

  • Eller noget helt femte, som du brænder for

Uanset hvor meget eller hvor lidt du kan hjælpe, så er du velkommen. Og tøv endelig ikke – du bliver taget godt imod, og vi står klar til at finde lige præcis den opgave, der passer til dig.

Frivillig fest

Hvis du har været frivillig i mere end 5 timer, er træner eller holdleder bliver du inviteret til frivillig festen!

Frivilligpoint i cafeteriet/grillen

Pointsystem, 10 point per time, point udløser små præmier ved bestemte niveauer:

  • 30 point → gratis sodavand/kaffe i cafeteriet

  • 50 point → Stadion platte (1 x pøls' me' brø')

  • 150 point → TGB-trøje

 

ØNSKER DU AT BLIVE FRIVILLIG?

Skriv en besked til TGB bestyrelses frivillige ansvarlig Mathilde Tambour Johansen på tlf. 42194035.

I beskeden skriver du:

  • Navn
  • Tilknytning til klubben
  • Hvad ønsker du at hjælpe med (hvis det er noget specifikt)

     
TGB bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige oplevelse af vor hjemmeside. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk