Menu

LF SERIEN 2025-2026

image Foto: Rene Juncker
Mathilde Tambour Johansen
16. juni 2025 kl. 08:04
Vi er tilbage i LF💛🖤
Kamp referat fra gårsdagens opgør af Emil Fugl!

I går kunne vores HS1 med en sejr over Søllested sikre sig oprykning til Lolland-Falster Serien. Så der var naturligvis nerver på inden start fløjt - heldigvis var drengene top klar på at give alt, for at få det ønskede resultat i land.

Alle var også ekstra opsatte på at få en sejr efter tirsdagens nederlag i pokalen mod Listrup, og ikke mindst (og endnu vigtigere) efter sidste års fadæse, hvor oprykningen glippede på målstregen. 

KUN og KUN en sejr var på menuen, så man ikke skulle til Eskilstrup i næste uge og være tvunget til at hive en sejr! 

Kampen begyndte godt og drengene i gult og sort kom ud med et brag og lagde et massivt tryk på gæsterne fra det Vestlollandske. Et tryk der også gav store chancer til hjemmeholdet. 2-3 store muligheder der blandt andet tilfaldt Marius Kaare og Emil Fugl. Og som man så ofte siger i fodbold "Kend din besøgelsestid" så ud af det blå fik Søllested skapt to rigtig store chancer på omstillinger. Havde det ikke været for vores fantastiske målvogter Nicklas Eriksen, der gennem hele sæsonen har været en kæmpe faktor i at det er gået som det er, kunne Søllested da også have scoret en gang eller to. 

Det blev ved skrækken og vi domineret på bolden og fandt en god balance mellem possessionspil og angrebsspil. MEN nogle gange i fodbold skal der noget ekstraordinært til for at få hul på bylden og det skabte vores løbestærke midtbane kriger Gustav Ørsted frem, da han med en lækker "tunnel" på en Søllestedforsvarer tog bolden med ind i feltet og sparkede bolden resolut ind langs græstæppet. Et fantastisk mål og 5 minutter senere var han da også  på pletten igen da han et stykke ude for feltet tog chancen og sparkede bolden fladt ind bag Søllested-keeperen. 

Det gav både et kæmpe boost til drengene fra TGB, men også en ro de var gode til at benytte i store dele af kampen. 

Søllested kæmpede bravt og med den altid farlige Casper Krøyer blev de også flere gange halv farlige. 

Pause: Tgb 2-0 Søllested 

Efter pausen havde Toreby-træner Michael P snakket om at bibevare presset og jagte målet til 3-0 og 4-0. Dette blev en kendsgerning efter 65 minutters spil hvor Alexander Lollike flot satte sin direkte modstander af ude på højrekanten og sendte et perfekt indlæg afsted lige ind i skoen på Frederik Dunk, som med en kølig inderside kunne smide kuglen i nettet. Søllested kom ind i mellem frem til nogle dødbolde og blev da også i flere omgange farlige derpå. Men de fik ikke omsat deres halve og hele chancer til mål og så kunne Toreby igen sætte bolden i kassen efter 82 minutters spil. Denne gang efter et hjørnespark, der ramte Alexander Grube i hovedet og bolden havde da nok også gået i mål hvis ikke Emil Fugl stod i vejen. Bolden ramte ihvertfald ham og han lagde den køligt til rette for den kun 16 årige Marius Eriksen der nemt kunne gøre det til 4-0.

Vores spidsangriber Marius Karre ville også lege med og efter flere gode aktioner brød hang igen igennem og fik afsluttet, men Søllestedforsvareren blokeret skuddet flot og havde faktisk vundet den duel. Men med et fantastisk aggressivt genpres vandt Marius Karre bolden tilbage og kunne fra en spids vinkel læggen bolden i kassen mellem benene på keeperen til 5-0. Der også blev kampens resultat. Nu kan vi tage til Eskilstrup og spille frit hvor vi selvfølgelig stadig vil gøre alt hvad vi kan for at få en sejr og slutte sæsonen af på bedste vis!

Stor ros skal lyde til Søllested der gennem hele kampen var tro med det de gerne vil og kæmpede ind til kampens dommer Mike Czuba fløjtede af efter 92 minutters spil.

En sidste hjemmebanekamp for assistenttræner Søren der sammen med Micheal P de sidste 3 år har kæmpet for at få herrerne i LF igen🌟

Tak til alle der kom og støttede vores drenge 💛🖤 Forza TGB
TGB bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige oplevelse af vor hjemmeside. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk