Menu

LF-Serie: TGB vs Systofte

image Lørdag den 26. oktober 2019 kl.15.30
25. oktober 2019 kl. 08:32
Lørdag den 26. oktober 2019 kl.15.30

Lørdag den 26. oktober 2019 spilles sidste runde i LF Seriens grundspil, og kl.15.30 besøger Systofte Toreby Stadion, hvor vi går efter de 3 point, så vi får så mange point med som muligt til nedrykningsspillet til foråret.

Det samme gør Systofte, så mulighederne for en god og seværdig kamp er til stede.
Mød op på Toreby Stadion og hjælp vores hold til en god sæsonafslutning og de 3 point.

Læs cheftræner Jesper Bøgh’s optakt.

Vi skal slutte efteråret med en sejr…
Af Jesper Bøgh
Desværre glippede en plads i oprykningsspillet sidste weekend, og dermed må vi tage til takke med en placering i nedrykningsspillet til foråret, hvor missionen i første omgang må være at undgå nedrykning.

Den mission begynder allerede søndag mod Systofte, der også vil være at finde i nedrykningsspillet til foråret. Idet alle points bliver taget med over til forårets slutspil, så tegner det til at blive et meget tæt forår, som stillingen ser ud nu.
Derfor skal vi i den grad være klar til en kamp mod en modstander, der vil kæmpe med hud og hår for at få noget med hjem fra Toreby Stadion.
Derudover er det mit håb, at vi kan slutte efteråret godt af med en sejr, så vi kan udviske en del af efterårets resultatmæssige skuffelser.

For mig personligt er kampen speciel, da det er min absolut sidste kamp som træner. Jeg har besluttet definitivt at afslutte mit trænervirke her 16 år efter det hele begyndte i netop Systofte.

Billede fra kampen den 19. oktober 2019 MB vs TGB.
Foto: Preben Arildsen

TGB bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige oplevelse af vor hjemmeside. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk