Menu

INGEN tilskuere til KAMP & TRÆNING !

image
15. april 2021 kl. 14:44

Kære trænere, spillere og forældre

Hvor er det fedt, at vi er i gang med fodbolden igen, og at du igen er klar i trænertøjet. Vi gør opmærksom på, at fodbolden fortsat har nogle corona-restriktioner som betingelse for, at vi må spille fodbold. Bl.a. må der pt. ikke være tilskuere til hverken træning eller kamp. Kun spillere, trænere/officials og dommere må være til stede.

Til vore spillere i TGB, det er så dejligt at se jer alle spille fodbold igen, det har vi glædet os til. Vi gør opmærksom på, at fodbolden fortsat har nogle corona-restriktioner som betingelse for, at vi må spille fodbold....

Kære forældre, Tak fordi I er så gode til at bakke jeres børn op til træning og kamp, det er guld værd. Vi gør opmærksom på, at fodbolden fortsat har nogle corona-restriktioner som betingelse for, at vi må spille fodbold. Bl.a. må der pt. ikke være tilskuere til hverken træning eller kamp. Kun spillere, trænere/officials og dommere må være til stede.
Derfor må du som forælder desværre ikke kigge på til hverken træning eller kamp pt. – heller ikke selvom du evt. er chauffør til en udekamp. Vi ærgrer os virkelig meget over ikke at kunne få den ekstra opbakning, men vi må for nu nøjes med at glæde os til, vi igen kan byde dig velkommen på sidelinjen. Vi håber på mental opbakning hjemmefra i mellemtiden trods alt.

Kære tilskuer og fan

Tusind tak for din opbakning, det plejer at være guld værd med den ekstra støtte på sidelinjen. Vi savner dig. Vi må desværre gøre opmærksom på, at fodbolden fortsat har nogle corona-restriktioner som betingelse for, at vi må spille fodbold. Bl.a. må der pt. ikke være tilskuere til hverken træning eller kamp. Kun spillere, trænere/officials og dommere må være til stede.
Ingen tilskuere betyder ingen tilskuere, så det er uanset afstand, hegn, osv. Hvis nu vi lover at give den fuld gas på banen, vil du så love at være klar, når vi igen må byde velkommen til tilskuere?
Det håber vi. Du er savnet.

Læs mere på DBU's hjemmeside >

TGB bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige oplevelse af vor hjemmeside. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.