Menu

Opstart udendørs i TGB

image Regler og retningslinjer. BRUG KAMPKLAR!
01. marts 2021 kl. 08:20
Regler og retningslinjer

Kære spiller – forældre – træner – leder i TGB 
Som i nok har hørt har regeringen gjort det muligt at starte op med udendørsaktiviteter igen, efter forsamlings forbuddet blev hævet til 25. 

Det betyder at vi fortsat ikke kan træne i hallen eller på sundskolen. 

Vi har også lagt en plan med tidspunkter - se træningsplan for ungdom , som forhåbentligt gør det muligt at starte op for udendørstræningen i løbet af næste uge. Hver enkelt spiller vil høre nærmere fra deres respektive trænere når planen ligger klar for netop deres træningsstart. 
Planen er vi åbner for alle vores hold så hurtigt som det er muligt. Det er vigtigt så mange som muligt får tilbuddet om at vende tilbage til fodbolden. 
Men det er op til den enkelte træner/leder om de er trygge ved at starte op under de forudsætninger – regler der er opsat for dem og deres træning. Om de som træner-Leder kan se sig selv i de rammer og det ansvar der følger med. 
Derfor kan det være forskellige hvornår de enkelte årgange starter op. Det vil heller ikke være samme træningstider – steder som man plejer, men det vil den enkelte spillere høre mere om fra deres træner. 
Bemærk venligst, at det ikke tilladt for forældre opholdes sig på anlægget og overvære træningen. Man må under ingen omstændigheder opholde sig udenfor et afmærket og tildelt område. 
Den korte udgave af retningslinjerne. 

Generelt 
> Klubhuset er lukket. 
> Alle spillere skal have tilmeldt sig til hver enkelt træning i Kampklar. Man kommer ikke ”uanmeldt” ind på anlægget. 
> Personer med symptomer på COVID-19 møder ikke til træning. Personer må først møde til træning igen 48 timer efter symptomerne er ophørt. Personer hvis familie har symptomer eller er smittede, skal følge sundhedsstyrelsens anbefalinger for ”nære kontakter”. 
> Får man symptomer kontakter man sin træner som giver beskeden vider. 

Før, træning
> Alle møder omklædt, tidligst 5 minutter før træningsstart. 
> Man medbringer egen drikkedunk. 
> Inden træning, sprittes hænder. Træneren har denne med ud. 

Under, træning 
> Der må max. være 25 i en gruppe – inkl. træner(e). 
> Ingen kram og high fives. 
> Spillere og trænere skal blive i den samme gruppe under træningen, og ingen må cirkulere. 
> Spillerne skal så vidt muligt, blive i den samme gruppe ved hver træning. 

Efter, træning 
> Alle spillere forlader træningsbanen alene, og går til afhentningsområde eller cykelparkering 
> Træner skal afvaske bolde og materialer med de udleverede rengøringsmidler 

Skulle der være spørgsmål til genåbning – regler mm. så send dem til morten@fam-refnov.dk eller spørg jeres træner- Leder. 

Med sportslige hilsner 
TGB Bestyrelse 

TGB bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige oplevelse af vor hjemmeside. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.
Luk