Menu

Pigeraketten 2017

image TGB afholdte Pigeraketten 2017
11. september 2017 kl. 09:01
75 SFO piger deltog i årets Pigeraket på Sundskolen…

Pigeraketten en dag med fodbold KUN for piger

Alt i alt en rigtig god dag ! Vi havde først på sæsonen fået tildelt d. 14. august af DBU :-(… 1. skoledag - MEN da TGB ikke har afholdt Pigeraketten de senest par år så havde NFC også booket Sundskolen. Og med lidt snak frem og tilbage fik vi lov at overtage NFC’s dato - så stor tak til NCF for dette…

Desværre kostede det så et par trænere da vi nu havde rykket - heldigvis har vi nogle dygtige piger i 8/9 klasse på Sundskolen, og de ville ALLE gerne hjælpe til - så efter en kort snak så var Sundskolen også på. Og Tina fra SFO’en fik koordineret at vi også fik nogle af eleverne med som havde idræt som valg, så der var noget fagligt med i det. Lars H fik lige fat i Kvickly som sponsorede frugt og juice! Så tak for dette også !

Så var vi klar !
Kl. 12.00. Dagen startede med opstilling, hvor eleverne blev delt ud i grupper i forhold til de 5 planeter/stationer som ‘Raketten var delt ind i (Mælkevejen, Solen, Mars, Uranus og Saturn). 

Kl. 13.00 ca. Nu var vi helt klar - og solen og det gode vejr var også på plads. Stille og roligt kom alle deltagerne fra SFO’erne dryssende med pædagogerne. I alt 75 ! Så gik det hele igang efter lidt introduktion/historie inde i “Rumraketten” løb alle pigerne ud i deres gruppe og gik igang så de kunne løs deres missioner ude hos “Rumvæsnerne/trænerne” på de 5 planeter, hvor alle de store elever stod klar til at modtage.

Efter ca 1,5 time var der pause med frugt og juice - og bagefter fik deltagerne brændt det sidste krudt af hvor de var rundt på de sidste 2 stationer.

Alt i alt en rigtig god dag, med hele 75 piger som nu er blevet endnu mere fodbold-spillere ca 15 var i forvejen, men vi kan sagtens bruge flere !

Se fotos fra Pigeratten >>

Så har i en pige som kunne tænke sig at starte på fodbold ?
Så træner vi i TGB således - og husk det gratis den 1. måned.

Årgang 10-13 (U5-U8) Mandag+Onsdag kl. 17-18.00 - i Sundby på Sundskolens centerbane*

Årgang 09-07 (U9-U11) Tirsdag+Torsdag kl. 17-18.30 - Toreby på TGB’s anlæg

Årgang 06-04 (U12-U14) Tirsdag+Torsdag kl. 17-18.30 - Toreby på TGB’s anlæg

Årgang 03-02 (U15-U16) Tirsdag+Torsdag kl. 17-18.30 - Toreby på TGB’s anlæg

* Hér træner vi sammen med drengene MEN pigerne deles såvidt muligt ind i grupper på de enkelte stationer så de træner sammen med andre piger. Fra U9(årg 09) træner vi rene pige-årgange/hold.

Piger yngre end årg. ’06 deltager i DBU’s stævner. I vores ældrer årgange deltager pigerne i turnering med følgende pigehold: U12, U14, U15 og U16 (11-mands). 

Vi har i TGB’s pigeafdeling fokus på det sociale - det skal være sjovt at gå til fodbold samtidig med vi skal udvikle os som spillere. OG spilletid til ALLE uanset niveau! Vi udvikler os ikke ved at kigge på !

Selv om nogle piger starter senere end fx drengene så udvikler de sig rigtig meget især det første år og glider helt naturligt ind på holdet. Pigerne er oftest rigtig gode til at lytte og kan bruge lang tid på at stå og gentage øvelserne.

Hver 14 dag tester vi hér i efteråret hvor vi om mandagen har ekstra træning fra U12 og op, hvor vi træner teknik - så hér har man mulighed for at træne 3 gange. Masser af basistræning. Fordi vi har så mange piger så synes vi også vi vil tilbyde lidt mere end blot de 2 gange træninger som man typisk udbyder. Herudover deltager "mål-mændene" i samme årgange også i målmandstræning, på mandage hver 14. dag.

Læs mere om trænings tid udendørs samt hold i TGB >>

Indendørs fra uge 43 >>

TGB bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige oplevelse af vor hjemmeside. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.