Menu

Spændende topkamp i vente - i serie 1

image TGB mod Eskilstrup, søndag 9/9 kl 13
07. september 2018 kl. 12:04
TGB mod Eskilstrup, søndag 9/9 kl 13

Matchsponsor: Thrane maskiner


Af Lasse Nagel

Toreby Stadion ligger i dag græs til den slags kampe, som alle fodboldspillere glæder sig til. Det bliver uden tvivl en spændende topkamp, hvor der vil blive kæmpet hårdt i hver eneste nærkamp. Vi og Eskilstrup er begge kommet godt fra land i efteråret med maksimumpoint. Det vil vi meget gerne fortsætte med efter dagens kamp, og spillerne har igen arbejdet godt til træning i denne uge.

Siden sidste hjemmekamp er vi igen blevet beriget med nye stærke tilgange af tidligere TGB drenge. Håber I vil byde dem et stort velkommen i klubben.

Vi forsøger hele tiden at bygge nye ting på inde på banen, og så kigger vi sammen med klubben også på, hvad der kan ske uden for banen. Derfor kan I nu læse vores trykte kampprogram, som er sponsoreret af Ugeavisen. Ydermere har vi til dagens kamp, også en Matchsponsor. Det er Thrane Maskiner - en lokal virksomhed beliggende i Toreby, og de vil gerne  bakke op om vores fantastiske klub.

Sidst, men ikke mindst, skal I byde velkommen til klubbens nye stadionspeaker Kenneth Due. Det er et nyt tiltag, som skal give endnu mere liv til hjemmekampene.

 

Jeg håber, I alle vil hilse de nye tiltag velkommen og ikke mindst bakke stort op omkring spillerne på banen i dag. Det får vi brug for!!

 

Velkommen til Eskilstrup, dommertrioen og tilskuerne.

TGB bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige oplevelse af vor hjemmeside. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.