Menu

Pokalkamp: TGB vs Eskilstrup

image Pokalkamp: TGB vs Eskilstrup 1-3 (0-2)
22. juni 2020 kl. 09:15
Referat: TGB vs Eskilstrup (Se fotos)

Pokalkamp
TGB vs Eskilstrup 1-3 (0-2)

0-1: '23 Mathias Hansen
0-2: '35 Sten Wagner
1-2: '58 Jacob Mathiasen assist Oliver Stone
1-3: '65 Tommy Lund Jensen

Tilskuere: 75
Dommer: Brian Pejter - god

Af Preben Arildsen

Endelig kunne der spilles fodbold igen, efter at der det meste af foråret har været lukket ned p.gr.a. Corona.

2020 præmieren for herre senior 1. holdet var tirsdag den 16. juni 2020 i pokalkampen på Toreby Stadion mod Eskilstrup.

De to hold skulle i foråret have spille i LFS’s nedrykningsspil, så der var lagt op til en spændende kamp.

Set over hele kampen var de to hold meget jævnbyrdige, men Eskilstrup var mere skarpe på afslutningerne, og de formåede at score 3 gange.

TGB udnyttede ”kun” en af de mange chancer til at score, da Jacob Mathiasen i det 58. minut gled en tværaflevering fra Oliver Stone ind i målet.

De gulblusede havde 2 oplagte chancer i første halvleg, og brændte et straffespark en halv time før tid og senere havde et drøn på overliggeren.

Cheftræner Mathias Andersen har sammen med sin assistent Jacob Wiell fået sammensat et ungt hold, der tegner godt for fremtiden, og vi glæder os til efterårssæsonen, hvor der spilles om vigtige point.

 

TGB bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige oplevelse af vor hjemmeside. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.