Menu

Én god kamp er ikke nok! Vi vil have mere!!!

image TGB vs Horbelev søndag 28/4 kl 13.
26. april 2019 kl. 15:09
TGB vs Horbelev søndag 28/4 kl 13.

Én god kamp er ikke nok! Vi vil have mere!!!

Matchsponsor: Prima Tag

Af Lasse Nagel

Så er det igen tid til LF Serie fodbold på Toreby Stadion. Siden vi spillede hjemme sidst, er der sket en masse gode ting. Flere af vores skadede spillere er klar, og vi har fået folk tilbage fra diverse ture, hvilket også betød, at vi for første gang i sæsonen kunne stille med en meget stærk trup mod NFC i onsdags. Det blev forhåbentlig vendepunktet for os. Den flotte 4-0 sejr skal i dag følges op mod et fysisk stærkt hold fra Horbelev, som på nuværende tidspunkt har samlet 4 point sammen, hvilket placerer dem lige foran os i tabellen med 1 point mere. Det er derfor en vigtig kamp for begge hold, og der er ingen tvivl om, at vi skal finde samme viljestyrke og gode spil frem fra onsdagens kamp, hvis vi vil have point i dag.

Jeg håber på en super søndag på vores dejlige anlæg, hvor der er masser af tilskuere, god fodbold og meget gerne 3 point mere på kontoen til os. Det bliver svært, men intet er umuligt i fodbold. Vi er i hvert fald klar til kamp. Så kære tilskuere, bak de unge TGB drenge op - vi har brug for alt den medvind og støtte vi kan få.

Rigtig god kamp!

Velkommen til Horbelev, dommertrioen og tilskuerne.

TGB bruger cookies for at kunne give dig den bedst mulige oplevelse af vor hjemmeside. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.