Generel info
23. januar 2012 - 12:37 af: Martin Jensen
Læs bl.a. om "Årets Træner/leder-pokal", "Støtteforeningen" o.a.
Ved festen blev årets træner/leder kåret og hyldet med klapsalver og pokal.
Pokalen gik fortjent i år til redaktøren af Klatten, Preben Arildsen, for sin store indsats med Klatten og andre indsatser. En vedholdende mand, der ikke udgiver Klatten, før diverse artikler er på plads. Men Preben vil meget gerne have mere input fra trænere og holdledere, gerne med foto.
Ved samme lejlighed havde Støtteforeningen pungen åben. Det var lykkedes at finde 2 check på hver 25.000,- kr. frem; altså 50.000 gode danske kroner, der skal gavne ungdommen i klubben. Støtteforeningen opfordrer samtidig medlemmer af klubben at støtte meget mere op om det store arbejde med at lave arrangementer og indsamle penge.
Det kom frem under uddelingen af pengene, at især seniorerne ikke vil hjælpe til i klubben, Så her en opfordring til dem om at gøre sig bedre fortjent til varmt vand i baderummene.
Derudover afvikledes Sponsor/træner/leder-festen som traditionerne byder sig i god ro og orden. Fantastisk mad på bordene, og herlige vine, humørfyldte festdeltagere og kanon musik. Som Henrik Jørgensen sagde: "Det er jo ligesom juleaften, en traditionernes fest.
Tak for arrangementet.
Kurt Rassi